Ejendommen består af både ejerlejligheder og udlejningslejligheder – i alt 100 moderne og velindrettede lejligheder. Størrelsesmæssigt tilbydes der både 2 – 3 og 4 værelses lejligheder.
Lejlighederne er i særdeles høj standard med alle nødvendige hårde/hvidevarer (vaske-tørremaskine, opvaskemaskine, køle-fryseskab, glaskeramikkomfur med indbygget ovn). Gulve af massiv askeparket, flisebadeværelse med gulvvarme og vask nedfældet i lys marmorplade, HTH køkken og sort granitbordplade. De fleste lejligheder har glasudestue med radiator. Nogle lejligheder på 1. sal har fra deres udestue adgang til en lille terrasse ud til gårdhaven.
Der er dørtelefonanlæg med tv-skærm og hybridnet. Endvidere elevator.
Ejendommen rummer p.t. et enkelt kontor til liberalt erhverv samt et supermarked og specialbutikker. Således ligger MENY supermarked, MATAS og TIGER i gadeplanet. I det omkringliggende miljø findes der adskillige små butikker og erhverv, så som renseri, blomsterhandel, frisører, dyrlæge, pizzaria mm.
Inden for en gå-afstand på maks. 5 minutter ligger bl.a. Duevejen Skole og Bispengens Genbrugsstation samt Fuglebakken S-togsstation linje F – dvs. forbindelser til Flintholm station videre til Ellebjerg via Danshøj station samt Klampenborg station via Hellerup station. Der er også flere busforbindelser på Borups Allé og Nordre Fasanvej.
Ejendommen

Ejendomskomplekset Borupshave er beliggende på Frederiksberg - nænsomt indpasset i det attraktive Fuglebakkekvarter med indgange via Borups Allé og Fuglebakkevej. Borupshave er en charmerende privat bebyggelse opført i 1991.
Bebyggelsen er på 6 etager med opvarmet parkeringskælder og et haveanlæg, der gør, at bebyggelsen fremstår som en oase i gadebilledet.
Ejendommen er på 6 etager med opvarmet parkeringskælder. Stueplanet rummer MENU-supermarked samt Matas og Tiger. På 1. Sal er 3 erhvervslejemål, 2 – 3 rums lejligheder samt haveanlæg. De øvrige etager rummer 2 – 3 – 4 rums lejligheder.



